Tilflyttermanual

 

Borgere fra EU-lande

Borgere fra følgende lande kan ansættes og påbegynde arbejdet med det samme / aftalt ansættelsesdato mellem arbejdsgiver og arbejdstager:

Storbritannien, Irland, Tyskland, Holland, Belgien, Luxembourg, Østrig, Frankrig, Spanien, Portugal, Italien, Grækenland, Liechtenstein, Malta, Cypern, Estland, Letland, Lithauen, Polen, Tjekkiet, Ungarn, Slovakiet, Rumænien og Bulgarien

Borgere fra Schweiz følger samme regler som borgere fra EU/EØS lande.

Hvis den udenlandske medarbejder vælger at opgive sin udenlandske bopæl og bosætte sig i Danmark, skal han/hun registrere sig som borger i Danmark. Alternativt kan medarbejderen arbejde i Danmark som grænsependler.
 

Læs mere
Grænsependlere


Arbejdstageren er efterfølgende betegnet som ”du”.

 

Trin 1 – Statsforvaltningen – EU registreringsbevis

Bor du i udlandet på ansøgningstidspunktet, kan ansøgningen indgives ved en dansk repræsentation (ambassade eller konsulat) i dit hjemland.

Hvis du skal opholde dig i Danmark mere end 3 måneder, skal du, inden udløbet af de 3 måneder, søge om et registreringsbevis hos statsforvaltningen.

Du skal udfylde skema OD1 og medbringe det personligt til:

Statsforvaltningen
St. Blichers vej 6
6950 Ringkøbing

Åbningstider:
 

Mandag-tirsdag-onsdag  9:00-15:00
Torsdag  9:00-17:00
Fredag  9:00-12:00



Følgende dokumenter skal medbringes:

  • Originalt pas eller nationalt identitetskort
  • 1 pasfoto
  • Relevant dokumentation for opholdsgrundlaget (ansættelseskontrakt og arbejdsgivererklæring max. 1 måned gammel)

Hvis samlevende er med, og I ikke er gift, skal det dokumenteres, at I har levet sammen 1½-2 år eller, at din samlevende har penge i banken og er selvforsørgende, eller/og at du er i stand til at forsørge din samlever.

Efter 2-3 uger vil du modtage et brev med opholdsbeviset, hvorfor det er vigtigt, at du har navn på din postkasse.

Registreringsbeviset udstedes ikke for noget bestemt tidsrum. Beviset vil være gyldigt, så længe de betingelser, der lå til grund for udstedelsen, fortsat er opfyldt.

Efter fem års uafbrudt lovligt ophold i Danmark kan du søge om et bevis for ret til tidsubegrænset (permanent) ophold.
 

Trin 2 – Tilmelding til Folkeregistret / sundhedskort

Når du har fået dit EU registreringsbevis, skal du registreres hos Borgerservice.

Ringkøbing-Skjern kommune har følgende borgerserviceafdelinger:

 

                                                         Åbningstider:

Servicecenter Ringkøbing

Ved Fjorden 6

6950 Ringkøbing

 

Mandag-tirsdag-onsdag:

Torsdag:

Fredag:

 

9:30-15:00

9:30-16:45

9:30-13:00

Servicecenter Skjern

Finderupsvej 9

6900 Skjern

Mandag-tirsdag-onsdag:

Torsdag:

Fredag:

9:30-15:00

9:30-16:45

9:30-13:00

Servicecenter Videbæk

Dyrvigsvej 9

6920 Videbæk

Onsdag:  9:30-15:00

Servicecenter Tarm

Toften 6

6880 Tarm

 Tirsdag:  9:30-15:00

Servicecenter Hvide Sande

Kirkevej 4

6960 Hvide Sande

 Mandag:  9:30-15:00


Du skal medbringe:

  • Pas eller personlig legitimation med foto
  • EU registreringsbevis / opholdsbevis
  • Evt. vielsesattest og børns fødsels-/dåbsattester

Samtidig med tilmeldingen til Folkeregisteret vil du få et personnummer (CPR-nummer) og et sundhedskort, og du er herefter omfattet af den danske sygesikring. Du skal samtidig med tilmeldingen til Folkeregisteret vælge en læge, hvis du er i sygesikringsgruppe 1.
 

Læs mere

Sundhedsordning

Ca. 14 dage efter tilmeldingen får du automatisk tilsendt sundhedskortet. Kortet er dokumentation for, at man har ret til ydelser fra sygesikringen. Kortet skal altid medbringes, når man skal have behandling og det anbefales, at du altid har dit gule sundhedskort på dig, da du skal bruge det i forhold til kontakt til læger, hospitaler og tandlæger.
 

Læs mere om læge og tandlæge 

Sundhedsordning

Du kan hos Borgerservice spørge om muligheden for at få det blå EU-sygesikringskort, hvis du har behov for det.

Du kan endvidere bruge dit gule sundhedskort til at låne bøger på biblioteket gratis.

Hvis du flytter til en anden adresse skal du kontakte dit lokale borgerservicecenter.

Har du børn er det også i dit lokale borgerservicecenter, at du skal ansøge om børnefamilieydelse.
 

Trin 3 – Skat - Skattekort 

Som arbejdstager i Danmark skal du betale indkomstskat i Danmark. Dvs. der skal laves et skattekort og følgende skema skal udfyldes af dig og din arbejdsgiver og sendes til:

Skattecenter Herning
Brændgårdvej 10
7400 Herning

Følgende dokumentationer (i kopiform) skal vedlægges: 

Note: Hvis der sker ændringer i din indtægt, du køber hus, opretter lån mv. så skal SKAT kontaktes med henblik på et nyt skattekort.
 

Læs mere 

Skat 
Køretøjer / kørekort
 

Trin 4 – Oprettelse af bankkonto

For at oprette en bankkonto, skal du medbringe følgende i banken:

  • Ansættelseskontrakt
  • Pas
  • CPR.nr. (fremgår af skattekortet)

Din arbejdsgiver kan evt. anbefale en lokal bank eller filialafdeling.

 

Husk, at informere lønningsbogholderiet om dit kontonummer.
 

Læs mere

Bank
 

Nyheder

30-01-2012
Erhvervsdirektør søges
 


06-10-2011
Giro d'Italia
 


06-10-2011
Gå ikke glip af tilskuddet til dine medarbejderes efteruddannelse!
 


Erhvervscentret   ·   Postboks 36   ·   Bredgade 77   ·   6940 Lem   ·   T: 99752600   ·   F: 99752601   ·   E: ec@erhvervscentret.dk                                                         Webdesign: Ørskov Web