Ringkøbing-Skjern kommune har en storslået og meget forskelligartet natur, som giver plads til stort set alle de aktiviteter, man kan ønske sig. Kommunen er landets største – rent geografisk – og tiltrækker hvert år mange turister, der ønsker oplevelser ved hav, fjord og å.
Flere og flere vælger at flytte til kommunen, og vi vil gerne fortsætte trenden og hjælpe med til at kunne byde velkommen til endnu flere, der kunne have lyst til at arbejde, bo og nyde livet i Ringkøbing-Skjern kommune. I menupunkterne kan du finde information om bl.a. bosætningsforhold og ægtefællejob, og du er altid velkommen til at kontakte os for yderligere information på ec@erhvervscentret.dk eller T 99752600.